//
Biologi, Køn

Stenalderkvinders fornemmelse for lyserød

Nu er det bevist, ifølge BT: Når kvinder og piger foretrækker farven lyserød, er det fordi det i stenalderen var kvinder, der samlede bær – der jo som bekendt er lyserøde. I artiklen Forskere: Derfor elsker kvinder lyserødt fastslås det indledningsvis:

Forskere fra Newcastle University har i en ny undersøgelse fundet ud af, at den kvindelige hjerne simpelthen er forprogrammeret til at elske lyserød. Det kan dateres helt tilbage til stenalderen, hvor kvindernes job var at samle modne, lyserøde bær, mens mændene gik på jagt.

Og så må det også være nok med det tunge videnskabelige stof, herefter går artiklen over til at handle om boligindretning. Vi befinder os trods alt i sektionen BT Kvinder.

Lad mig sige det med det samme: Det er helt galt. Der er ikke nogen, der har fundet ud af, at kvinders hjerne er forprogrammeret til at elske lyserød, og farvepræferencer kan ikke ”dateres helt tilbage til stenalderen”. Men hvad har forskerne så fundet ud af? For det er trods alt en rigtig undersøgelse fra Newcastle University, som BT henviser til. At undersøgelsen skulle være ny er dog, som med historien om de stressede vuggestuebørn, en sandhed med modifikationer; artiklen er fra 2007. Forskerne testede 208 unge mænd og kvinders farvepræferencer ved at lade dem klikke på forskellige farvenuancer på en computerskærm. Det viste sig, at kvinder generelt syntes bedst om farver i de røde og lilla spektra, mens mænd oftest foretrak farverne blå og grøn. Forfatterne afdækker altså en sammenhæng – der er en gennemsnitlig forskel på kønnenes farvepræferencer – men ikke en årsag til den denne sammenhæng. Så hvor kommer alt det med stenalderhjerner ind i billedet? Jo, forfatterne er faktisk selv inde på det i artiklens diskussionsafsnit:

We speculate that this sex difference arose from sex-specific functional specializations in the evolutionary division of labour.

Her er nøgleordet ”speculate”. Det er ren spekulation. De observerede forskelle siger intet om den bagvedliggende årsag, og man kunne med lige så stor ret forestille sig, at vores kulturs dyrkelse af pige- og drengefarver skaber de kønsspecifikke farvepræferencer. Og eftersom opfattelsen af maskuline og feminine farver har ændret sig temmelig meget gennem tiden, er det måske ikke et helt dumt bud. Artiklens forfattere hævder selv at have taget højde for den kulturelle komponent ved at inddrage en subpopulation på 37 kinesiske immigranter i forsøget. Uden at denne blog skal gå for meget ind i decideret forskningskritik, vil jeg vove den påstand, at det er et tyndt grundlag at afskrive kulturpåvirkningen på. Og forfatterne er da også selv inde på, at kultur meget vel kan være en faktor, når det gælder farvepræferencer:

Yet while these differences may be innate, they may also be modulated by cultural context or individual experience. In China, red is the color of ‘good luck’, and our Chinese subpopulation gives stronger weighting for reddish colors than the British.

Det ændrer dog ikke på, at spekulationer om evolutionære såvel som kulturelle årsager til farvepræferencer i dette studies kontekst er og bliver – ja, spekulationer.

(En sidebemærkning: Man ved, at omkring 10 % af alle mænd (men kun 0,3 % af alle kvinder) er rød/grøn-farveblinde og skelner dårligt mellem farverne rød, grøn og brun. Rød/grøn-farveblinde vil typisk foretrække farverne blå og gul fremfor rød og grøn, fordi førstnævnte opfattes klarere. Dette er der tilsyneladende ikke taget højde for i undersøgelsen.)

Sådan her kan man forresten også – mindst lige så lødigt og meget mere underholdende – undersøge folks opfattelse af farver.

Diskussion

2 thoughts on “Stenalderkvinders fornemmelse for lyserød

  1. Hvis du søger på “medier hoppede på forsker-limpind…” skulle du gerne finde en artikel fra Ingeniøren. Her skrives det også at denne forskning/undersøgelse ikke er meget værd. Artiklen er fra 2007. Så intet bevis for at kvinder foretrækker lyserødt… Endnu :-)

    Posted by Maria | 24. maj 2013, 09:07

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: